Privatbudget der virker: 50/30/20 og fælder

Et budget er ikke en straf. Det er en plan, der gør, at du kan svare ja til ting, uden at lønnen er væk d. 17. Denne side gennemgår 50/30/20-reglen, hvad et realistisk dansk husholdningsbudget rummer, og hvor det typisk går galt.

50/30/20 i to minutter

50/30/20-reglen er den mest udbredte budgetmodel i verden. Den blev populariseret af den amerikanske senator og finansprofessor Elizabeth Warren. Idéen er enkel: af din indkomst efter skat (det der reelt går ind på kontoen) bruger du:

50 % på faste, nødvendige udgifter: husleje, varme, el, mad, transport, basale forsikringer.
30 % på ønskelige udgifter: cafe, streaming, weekend, abonnementer, ferier, restauranter.
20 % på fremtid: opsparing, investering, ekstra afdrag på dyr gæld.

Et realistisk dansk husholdningsbudget

Inden du flytter procenter rundt, skal du vide, hvad du reelt bruger pengene på. De fleste tror, at de bruger 1.500 kr. på mad, men har 4.000 kr. i hævninger på Coop, Netto og Wolt. Et godt budget begynder med, at du i to-tre måneder bare registrerer hvad der sker, før du planlægger.

Disse poster er typisk underestimeret i Danmark:

Forsikringer: indbo, ulykke, bil, rejse løber let op i 800 - 1.500 kr./md.
Streaming og abonnementer: Netflix, Disney+, Spotify, avis, app-abonnementer.
Børns aktiviteter: kontingent, instrument, lejre, fødselsdage.
Bil: brændstof, vægtafgift, service, dæk, parkering. En bil i Danmark koster nemt 4.000 kr./md. selvom afdraget er væk.
Den glemte kategori: tandlæge, briller, fysioterapi, smerteklinik. Sjældent månedligt, men det rammer.

De værktøjer du har gratis

Du behøver ikke et abonnement for at lave et budget. Brug det som du allerede bruger:

Din netbank. De fleste danske banker (Danske Bank, Nordea, Jyske, Lunar) har et indbygget kategorioverblik. Det er ikke perfekt, men det er gratis og det er der allerede.
Et regneark. Et A4-ark eller et Google Sheet med tre kolonner (50/30/20) slår enhver app, hvis du holder det opdateret.
En budget-app. Dreamplan og lignende danske apps kan kategorisere automatisk og lave fremskrivninger. Det koster typisk 30 - 60 kr./md.

De typiske faste udgifter du kan skære

Det er sjældent kaffen om morgenen, der vælter et dansk privatbudget. Det er de stille faste udgifter, der ikke har ændret sig i fem år.

Forsikringer. Tjek pris hos to konkurrenter en gang om året. Forsikringsguiden og Tjekforsikringer sammenligner gratis. Læs vores side om forsikringer.
Mobil- og internetabonnementer. Mange betaler for 100 GB de aldrig bruger.
Bankgebyrer. Hævegebyrer, depotomkostninger, kortgebyrer. Hvis du betaler over 0 kr. om året i depotgebyrer, skal du se på en aktiesparekonto eller en konkurrerende mægler.
Dyr gæld. Forbrugslån med 20 % ÅOP er en fast udgift. Læs om refinansiering.

Når 50/30/20 ikke passer

Reglen er en startværdi. Visse situationer kalder på en anden fordeling:

Du har dyr gæld. Sæt 30 % i fremtid og lad de 30 % gå til afvikling, til kviklånet er væk. ÅOP over 15 % slår altid afkastet på opsparing.
Du sparer op til udbetaling. Sæt 30 % i fremtid og 20 % i fritid. Det er en kort periode, ikke en livsstil.
Du tjener under 18.000 kr. udbetalt. Reglen knækker. Fokusér på faste udgifter, hav minimum 1.000 kr. i buffer pr. måned, og spring fremtidsdelen midlertidigt over uden dårlig samvittighed.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er 50/30/20-reglen?

Du fordeler din udbetalte løn i tre dele: 50 % til faste, nødvendige udgifter (bolig, mad, transport, basale forsikringer), 30 % til ønskelige udgifter (cafe, ferier, abonnementer) og 20 % til fremtid (opsparing, investering eller ekstra afdrag på dyr gæld). Reglen blev populariseret af den amerikanske finansprofessor Elizabeth Warren.

Virker 50/30/20-reglen i Danmark?

Den virker som pejling, men knækker hvis du bor i en dyr storby med lav indkomst. Når huslejen alene tager over 50 % af din udbetalte løn, er målet ikke at presse fremtid eller fritid ned, men at acceptere fordelingen og lægge en plan for at flytte balancen over tid. Reglen er en startværdi, ikke en lov.

Hvor stor en buffer skal jeg have, før jeg begynder at investere?

Den klassiske tommelfingerregel er 3-6 måneders forbrug i en nødfond, før du begynder at investere. Forbrug, ikke løn. På Finansdoktor.dk anbefaler vi at starte med 15.000 kr. (eller 25.000 kr. hvis I er to/har børn) og derfra arbejde mod 3 måneders forbrug.

Hvad er en realistisk månedlig opsparing for almindelig dansk indkomst?

En tommelfingerregel er at spare 10 % af lønnen op hver måned. På 30.000 kr. udbetalt er det 3.000 kr. Hvis du er ny i en opsparingsvane, så start med 1.500 - 2.500 kr./md. og automatisér overførslen samme dag som lønnen.

Skal jeg betale dyr gæld af før jeg sparer op?

Ja, hvis ÅOP er over ca. 10 - 15 %. Et forbrugslån med 18 % ÅOP koster mere end nogen sikker opsparing kan tjene. Når du har en lille akut buffer på ca. 15.000 kr., bør resten af det disponible beløb gå til at afdrage dyr gæld, før du investerer.

Kilder: 50/30/20-modellen er beskrevet bl.a. på dreamplan.io, female-invest.com og okonomista.dk. Modellen blev populariseret af E. Warren i bogen "All Your Worth" (2005). Tal for danske husholdningsudgifter trækker på Forbrug i Danmark og DST-data.