Samlelån og refinansiering: hvornår betaler det sig?

Hvis du har flere mindre lån, er det fristende at samle dem til ét. Markedsføringen er altid positiv: én månedlig ydelse, lavere rente, ro i økonomien. Men matematikken bag et samlelån er mere nuanceret. Her er hvordan du regner det rigtigt.

Hvad er forskellen på samlelån og refinansiering?

Samlelån: et nyt lån, der indfrier flere eksisterende lån. Du går fra fem ydelser til én.
Refinansiering: udskiftning af ét eksisterende lån med et nyt med bedre vilkår. Bruges typisk om realkreditlån, men kan også gælde forbrugslån.

Hvornår betaler et samlelån sig?

To regler:

ÅOP på det nye lån skal være lavere end den vægtede ÅOP på dine eksisterende lån.
Den samlede tilbagebetaling skal være lavere, ikke kun den månedlige ydelse.

Det andet punkt er afgørende. En lavere månedsydelse, der er resultat af længere løbetid, betyder typisk større samlet rentebetaling.

Et regnestykke der virker

Skriv dine eksisterende lån op i et regneark eller på papir, med disse fire kolonner: Restgæld, ÅOP, Restløbetid, Månedsydelse. Beregn:

Vægtet ÅOP: total restgæld vægtet efter ÅOP per lån.
Total tilbagebetaling: månedsydelse × restløbetid (i måneder), summeret over alle lån.

Sammenlign med det nye samlelån:

Den nye ÅOP skal være lavere end den vægtede.
Den nye samlede tilbagebetaling skal være lavere end den eksisterende.

Hvis kun det første gælder, er besparelsen rent likviditetsmæssig - du udskyder bare regningen.

Hvor får du tilbud?

Sammenligningstjenester sender din ansøgning til 5 - 15 udbydere på én gang og returnerer de bedste tilbud:

Direkte hos enkelt-banker:

Når du ikke bør tage et samlelån

Hvis dine eksisterende lån har lav ÅOP (under 8 %), er der sjældent en bedre tilbud.
Hvis du allerede har en realkreditbelåning, er det billigere at omlægge eller udvide den end at tage et nyt forbrugslån.
Hvis dit problem ikke er flere lån, men at du bruger mere end du tjener: et samlelån løser ikke det. Læs om budget.